Om bridgeblanding, tandlægebesøg, firewalking og Emil fra Lønneberg

2018-02-26

I min klinik hjælper jeg blandt andet folk med tandlægeskræk til at komme over det eller i det mindste så langt, at de kan holde et rimeligt tandpasningsplejeprogram kørende. I sidste uge var det imidlertid min tur til at sætte mig i tandlægestolen – og ikke bare til et rutineeftersyn, men med en knækket tand.

I vinterferien skulle jeg sætte en håndfuld bridgeblanding til livs. Det gik så stærkt, at jeg først bagefter opdagede, at jeg sammen med choko-rosiner og lakridspinde havde slugt et stykke af min kindtand også.

Efter vinterferie og andre overspringshandlinger fik jeg ringet og bestilt tid og kom faktisk til allerede dagen efter. På vej til tandlægen bildte jeg mig selv ind, at den travle tandlæge nok først skulle se tanden, lægge en plan og give mig en ny tid, før jeg for alvor skulle under behandling. Og regningen ville jeg så også have tid til at vænne mig til tanken om – hvad er det nu en rodbehandling og en krone koster?

Ved brug af alle vejrtrækningsteknikker, tapperi og selvhypnose fik jeg sat mig nogenlunde roligt i stolen og fik også sagt til søde tandlæge Bent, at jeg var ok med at vi nok skulle ses et par gange efter hinanden. Men nej – Bent kiggede på tanden, pustede med luft-pinde-dimsen, gryntede lidt og sagde, at han hverken så det nødvendigt med rodbehandling eller krone. Faktisk skulle han bare lige bore en smule og lappe med lidt plastik. Og det ville han gøre med det samme. Bedøvelse burde ikke være nødvendigt.

Ok – var virkelig glad for beskeden om, at jeg kunne beholde min egen tand lidt længere og det faktum, at jeg ikke skulle finde flere ledige tider i kalenderen var da også rart – men blive boret uden bedøvelse…..nej vel? Det synes jeg faktisk ikke var så fedt, men nuvel – nu havde jeg jo klaret den kolde luft på mine ellers ret så følsomme tænder, så et par sekunders bor klarede jeg vel også. Trak dog et sidste selvhjælpskort op ad hukommelseslommen – en remse jeg lærte for virkelig mange år siden:

Release your mind – see what you find – and bring it back home to your people!

Jeg har nemlig engang gået på glødende kul – TO GANGE i træk! Uden at brænde mig! Jeg forstod det aldrig helt og har desværre smidt billedet væk af mig på kul, som kan bevise, at jeg skriver sandhed, men jeg gjorde det!

Forinden var jeg og de andre på holdet blevet forberedt gennem en hel eftermiddag. Lagde blødt ud med slå-bræt-over og hop-fra-stol-ned-på-glasskår øvelser, før vi byggede bål, mens vi lærte og messede ovennævnte remse. Det var før jeg tog hypnoseuddannelsen og virkelig erkendte, at vores krop og sind i den grad er fantastisk, men jeg opfangede alligevel en flig af det potentiale, der ligger gemt i os alle – og både remse og oplevelse kørte mange gange i mit hoved i ugerne efter.

Og som om jeg aldrig har gjort andet, så bruger jeg den hver gang jeg skal noget, som jeg forventer vil gøre ondt, være svært eller ubehageligt. Jeg messer for mig selv ”release your mind, see what you find, and bring it back home to your people” igen og igen, præcis som vi gjorde den aften rundt om bålet og under den glødende vandring.

Og det virker hver gang – også denne gang hos tandlægen! Jeg blev boret, der blev sat plast på, lyst og pustet med kold luft og efter 15 minutter rejste jeg mig fra stolen med en følelse af stolthed, glæde og lettelse – præcis som dengang jeg gik på gløderne uden at brænde mig.

Når jeg deler denne historie, er det ikke fordi, du skal lære remsen og bruge den ved dit næste tandlægebesøg eller når du skal vaccineres før din rundrejse i Asien. Det vil sandsynligvis ikke hjælpe på dig.

Jeg deler for at minde dig om, at de erindringer vi har og det, der tidligere har hjulpet os igennem en given situation eller hændelse, også vil virke i alle årene efter. Og vi kan vælge at styrke det ved at genkalde os den positive begivenhed, se, mærke, føle og fornemme alt de gode og køre erindringen igen og igen. På den måde stiger sandsynligheden for, at vi en anden gang i en lignende situation vil tage de samme værktøjer i brug og hjælpe os selv igennem – smart ikke?

For mig er det remsen, jeg lærte for snart 15 år siden, der hjælper mig hver gang jeg skal minde mig og min krop om, at vi kan langt mere end vi tror, og at den smerte vi opfatter er noget, vi i mange tilfælde er i stand til at justere.

Så hvad har du af oplevelser, hvor du gjorde noget godt for dig selv, som hjalp dig lige der i situationen? Noget, der gjorde dig fri for smerte, stolt eller måske bare glad i låget?

Leg med – prøv selv at tænke på situationen – lev den igennem, mærk og tag det hele ind og fornem, hvordan du bliver i bedre humør, genoplever stoltheden, lettelsen eller hvad der nu var det positive i oplevelsen. Og vid, at jo mere du genkalder netop denne oplevelse, desto hurtigere bliver du i stand til at finde den positive følelse frem som du forbinder med netop denne hændelse, og du vil snart blive i stand til at give dig selv denne gave på svære dage, hvor du har særligt brug for det!

God fornøjelse!

P.S. Vær opmærksom på at det samme gør sig gældende ved dårlige oplevelser, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt ikke at køre disse på repeat. Øv dig i stedet på at genkalde dig de gode oplevelser, så det er dem der fylder og skaber mønstre og vaner i stedet.

P.P.S. Som du måske kan regne ud, endte tandlægebesøget med at blive langt mindre bekosteligt end forventet. Og så var det, at jeg kom til at tænke på Emil fra Lønneberg og historien om den gang hans hoved sad fast i suppeterrinen. Sikke en masse penge han ”sparede” hos lægen ved selv at knalde hovedet mod bordkanten, så den gik itu 😊

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *