Om Fyrtøjet og et los i r….!

Fyrtøjet

Skulle sortere en bunke papirer forleden, og faldt over den tegning, du ser ovenfor. Den er tegnet af min søn. Da jeg hentede Christian fra skole, fortalte han, at de havde fået læst Fyrtøjet af H.C. Andersen. Hjemme tømte vi skoletasken, tegningen dukkede op og vi havde følgende dialog:

Mig:                   Tegnede du den her tegning, efter I havde hørt historie?
Christian:         Ja
Sammen fik vi udpeget heksen, træet og soldaten med geværet i hånd.
Mig:                   Er det så hunden med øjne så store som tekopper – møllehjul – eller Rundetårn? Siger jeg og peger på det dyr, der hænger højere oppe på tegningen.
Christian:         Næ – det er en kanin, der får et los i røven af soldaten!

Og her løb jeg så tør for ord, forsøgte ikke at bryde ud i latter, og nåede derfor ikke at spørge om mere, før knægten var videre i dagens tekst.

Ja – ordvalget kunne jeg som mor godt have ønsket mig anderledes, men omvendt er det et udtryk, vi reelt bruger en del her  i husstanden, så det kan jeg nok ikke sige så meget til. Jeg har ikke tænkt meget over tegningen siden.….før jeg fandt den igen forleden.

Hvorfor var det, at den lille kanin skulle have et los i røven? Måske var var det tiltrængt? Måske var det slet ikke en straf, men et velment skub? Og måske havde kaninen selv bedt om det?

Åh jo – lidt voldsomt, men hvad nu hvis kaninen ikke forstod det på anden måde?

Og se – det kender jeg godt! Af og til er et vink, et hint, en kærlig bemærkning nok til at få mig til at skifte spor, få øje på noget nyt, en anden mulighed eller bare få mig op i gear.

Andre gange skal jeg have et gebommerligt los i røven – også selvom det gør nas.

For eksempel som det styrt jeg tog ned ad vores trappe tidligere på året.  Har gået op og ned af den trappe i snart 7 år, så hvorfor jeg skulle glide netop den aften, ved jeg ikke, men faktum er, at episoden satte gang i flere ting og mange tanker – både hos mig og hos andre. Det åbnede op for nye samtaler, indsigter og oplevelser.

Jeg oplevede blandt andet,…
….kærlighed, omsorg og sårbarhed på tætteste hold, og blev konfronteret med min angst for at miste (eller blive mistet).
….hvordan en paramediciner blev min nye bedste ven for en kort stund, og jeg så vores sundhedsvæsen indefra, og mødte flinke mennesker, der med spørgsmål, omsorg og pleje fik mig på sikre ben igen.
….overstrømmende taknemlighed for alt hvad jeg har i mit liv, og en reminder om, at det kan ændres på et splitsekund!

Jeg er længe videre efter trappestyrtet – der skete ikke noget, men effekten og læringen nyder jeg stadig godt af – hver dag!

Nu bruger jeg tegningen til at minde mig om livets los i røven. Der kan ligge noget godt gemt i dem alle sammen – hvis vi vælger at lede.

Hvilke los får du tildelt? Ømmer du dig, og føler dig uretfærdigt behandlet? Eller vælger du at finde læring i dem?

Rigtig god weekend!

P.S. Hvad nu hvis jeg i virkeligheden var kaninen på tegningen, og det illustrative los i røven var ment til mig? Og hvad nu hvis jeg et øjeblik anerkender det faktum, at børn har verdens kraftigste radarsystem, når det kommer til energier, og derfor ofte ser tegn og tendenser, længe før vi andre. De forstår det bare ikke, men sender os alligevel små vink. Nogen gange i form af deres opførsel – andre gange i en tegning? Tankevækkende er det i hvert fald, at tegningen og dialogen fandt sted ugen før, jeg faldt på trappen.

P.P.S. Hvis det trods alt bare er en tegning, mon kaninen så lærte noget af sin oplevelse? Måske at den skal holde sig fra soldater tegnet af en 6-årig, men det er jo også nyttig viden! 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *