Torsdagens tilfældigheder

Rimfrost græsplæne

Si’r det bare: Jeg tror ikke på tilfældigheder!  Og var jeg i tvivl før, så er al tvivl nu væk – præcis som rimfrosten på græsplænen i morges.

Kort fortalt har jeg de sidste uger ladet op til forandring – i går blev det til handling. Formålet bag handlingen var at være tro mod den fornemmelse, jeg har i maven, vise over for mig selv (og hvem der ellers kigger med), at jeg tør stå ved det, og så ellers have mod til at se, hvad det bringer med sig i energien.

Og hvad sker der så? Jo…….I dag står jeg op til det mest fantastiske vejr – rimfrost og høj sol, glad familie og god tid. Får afleveret unger i god stil, handlet det sidste, spist morgenmad og givet formiddagens første behandling. Jeg valgte at køre til vedkommende, da muligheden lige bød sig, tiden var god og jeg vidste, at det ville blive værdsat.

Efter behandling – stadig god tid og i endnu højere forårshumør, svingede jeg omkring et byggemarked og fyldte bilen med kapilærkasse+skjuler samt potter og kartofler, der i aften lægges til spiring i vindueskarmen. Havde i realiteten ikke-klient-relaterede opgaver på programmet resten af dagen, som jeg kunne klare hvor som helst, men valgte at køre til klinikken.

Nu tænker du måske ”Okay Liv – hvor vil du hen med det? Rimfrost og høj sol var forudsagt af DMI, og hvad rager det mig, at du har så meget overskud på en hverdag, at du bilder mig ind, at du er på forkant med tiden.” Ja ja – tålmodighed min ven – nu skal du høre…..

Landing i klinikken indebærer altid en kedel varmt vand og en kande koldt vand. Mens jeg ventede herpå i etagens the-køkken, skal en anden fra huset her tanke vand fra hanen, og før vi ved af det, har vi en virkelig interessant samtale – for mig i hvert fald. Jeg oplevede, at blive set, hørt og forstået. At der var interesse for det jeg laver, og at personen overfor mig har erfaringen og troen på, at et arbejdsliv kan stykkes sammen på anden vis end 8-16, at rigdom er mange ting, at der er både og, at der er mere mellem himmel og jord og…og…

Vi udvekslede visitkort og flyers, og jeg glæder mig allerede til næste møde, der nok bliver lidt mere planlagt.

Jeg når kun lige at hælde vand over min the, før der tilfældigvis står en kvinde udenfor min dør – uden ærinde hos mig. Vi falder i snak, og så sker det hele en gang til…..: Jeg føler mig set, hørt og forstået. Kvinden har levet det arbejdsliv, jeg hårdnakket påstår er muligt – stykket sammen af elementer og forandret undervejs med udgangspunkt i sjov og glæde! Og helt uopfordret fik jeg gratis input og inspiration.….og vi udvekslede flyers og visitkort, så vi kan mødes igen en dag.

Nu lyder det måske som om, jeg ellers aldrig møder mennesker, der forstår, hvad jeg laver eller udviser interesse herfor. Jo jo – det gør jeg, men det er ikke hver dag, at jeg render på en mand og en kvinde indenfor den samme time og oplever, energien så stærk og dialogen er så givende uden at jeg har gjort noget som helst for at opsøge den.

Tilfældigt? Hvad var der sket, hvis jeg fx havde arbejdet hjemmefra? Ikke var i forårshumør og var ankommet før? Eller landet senere? Eller haft en anden energi.

De her hvad nu hvis’er er ligegyldige, for jeg var her til rette tid og klar til at møde netop disse to mennesker. Intet er tilfældigt!

Og nu har jeg travlt, for jeg vil i centret og købe det jeg mangler, hjem og samle kapilærkasseskjuler (selvom det er alt for tidligt at plante noget), røre til frikadeller og tage imod min elskelige familie. Nu på bagkant af tiden, for den har jeg faktisk ikke styr på længere.

Og ja – det kan da godt være, at min tvivl vender tilbage i morgen eller senere, men ligesom solen nok igen i morgen må fjerne rimfrost på græsplænen, så vil jeg få tvivlen til at forsvinde med nye tilfældige ikke-tilfældigheder.

Jeg ønsker dig en tilfældig torsdag!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *