Veloverstået Grand Opening og snart åbent hus

GrandOpening2

Så blev det endelig dagen, hvor WTC Healthcare Center havde sin officielle åbning.
Torsdag den 1. september 2016 kl. 14.00 slog vi dørene op for den inviterede presse, virksomhedsledere fra lokalområdet og ikke mindst Borgmester Jesper Würtzen.
Ib Henrik Rønje, ejer af WTC Ballerup åbnede med en tale og fortalte om rejsen fra købet af Siemens tidligere hovedkvarter til etableringen af World Trade Center. Ib Henrik gav ordet til sin søster Benedicte Rønje, der er direktør for WTC Healthcare Center. Benedicte fortalte om vejen fra business case til kontrakt med første lejer, Plus1, om ombygningen og åbningen. En rejse, der har taget mindre end et år.
Jesper Würtzen, Borgmester i Ballerup kommune rundede af med en kort tale om det gode samarbejde først med WTC og siden WTC Healthcare Center, og efter klip af snoren blev de blå WTC Healthcare balloner sendt til vejrs.
GrandOpening1
Udenfor stod High on Juice for forfriskninger og indenfor blev gæsterne budt på goodiebags, bobler og lidt let at spise. Klinikkerne blev besøgt, og der gik en livlig snak. En rigtig dejlig eftermiddag.
Torsdag den 8. september fra kl. 15-18 er det så offentlighedens tur til at komme til åbent hus. Da jeg er på efteruddannelse de næste to uger, kan jeg desværre ikke invitere jer indenfor den torsdag, men kig endelig forbi, se dig omkring og besøg alle de andre skønne klinikker og behandlere.
Jeg håber, at se dig en anden gang! Hvis ikke i klinikken eller her på min hjemmeside, så på facebook – her vil jeg meget sandsynligt pippe lidt om, hvad det er jeg skal lære i Mallorca skønne omgivelser 😉
Du finder mig i klinikken igen fra mandag den 19. september.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *